Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være…
Jeg har malet i 30 år og har mange kurser med i bagagen.
Mit udtryk har gennem tiden bevæget sig med mit liv og mine sindsstemninger; jeg maler når jeg er glad, når jeg er ked af det, når jeg er stresset; jeg maler om natten, jeg maler om dagen (men aldrig om morgenen før den først kop kaffe!)
Jeg maler og tegner med og på mange forskellige remedier, eksempelvis lærred, papir, glas, akryl, oliekridt, farveblyanter, salt, bobleplast, brændestykker, græs, avispapir, nodepapir, filt, … jeg er nysgerrig på hvad jeg kan udtrykke med min krøllede hjerne og alt skal prøves!
Ved siden af kunsten er jeg ved at uddanne mig til kunstterapeut og underviser børn i alderen 10 til 16 år i billedkunst.
